Jordfæstegrav A18 – fortsat beretning

Den 31. oktober nævnte jeg fundet og udgravningen af en jordfæstegrav placeret midt i langhøj II, dvs. den høj, der er rammet ind af en kraftig fundamentsgrøft til et stolpehegn.

Jordfæstegraven, kaldet A18, vil blive omtalt over nogle gange, efterhånden som jeg får bearbejdet materialet herfra.

Graven blev udgravet gennem 7 udgravningslag, der hvert blev tegnet og opmålt, ligesom tre af lagene blev fotograferet til ortofotos. Hele anlægget blev gravet med træspatler, da vi håbede at finde f.eks. tandemalje fra den afdøde. Desværre blev det ikke fundet. Alt jorden er bragt hjem til flotering, et arbejde der endnu ikke er afsluttet.

I nederste udgravningslag, lag 7, så vi i hver ende af graven store gavlgruber, hvori der har stået en eller flere stolper. Disse gruber, der er cirka en meter lange og en halv meter brede vil først blive udgravet i forsommeren 2012. Det ses dog klart, at gruberne er sat forskudt i forhold til hinanden og i forhold til det omhyggeligt lagte gravleje af håndstore sten. Lignende forskubbede gavlgruber kendes også fra andre anlæg, bl.a. det engelske fra Wayland´s Smithy. Læs en grundig omtale af fænomenet i Gordon Noble: Neolithic Scotland – timber, stone, earth and fire. Edinburgh 2006 side 88. Interessant at vi har samme fænomen her.

Jordfæstegrav A18 næsten helt udgravet. Man ser med blåt indrammet de to gavlgruber i hver ende af graven. Det bemærkes at gavlgruberne står forskudt i forhold til hinanden.

Ved flere jordfæstegrave, både danske og engelske, er det bemærket, at stolperne i gavlgruberne er borte før selve jordfæstegraven anlægges. Muligvis er stolperne trukket op, eller også er de rådnet på stedet. På Frydenlund vil det først kunne verificeres efter en udgravning. Det var dog klart, at stolperne blev fjernet før man i deres område satte en dobbelt stenrække. Denne stenrække må have støttet planker til kisten/gravkammeret. Flemming Kaul har i Aarbøger 1987 side 75 fremlagt den samme iagttagelse fra andre danske gravanlæg.

Grav A18 med stenrammen omkring gravlejet af håndstore sten. Med blåt vises omridset af de to gavlgruber, der her ses dækket af stenrammen.

Østenden af A18. Man ser her den dobbelt stenrækker, der har støttet en plankevæg. Forskudt i forhold til stenrækken ligger sporene efter gavlgruben. Set fra nordøst.

Det synes vanskeligt at forestille sig, at der her oprindeligt stod et teltformet gravanlæg af Kones Høj-type, med stolper i gavlen og en teltformet beklædning. Det ser ud til, at der først var sat to store stolper, eller sæt af stolper, forskudt overfor hinanden. Dernæst må de være rådnet bort, hvilket må have taget en generations tid!, eller også er stolperne blev fjernet. Først da er der mellem de nu fjernede stolper lagt et stenleje af fine sten og herom sat en lodret væg af planker, der i gavlene blev støttet af to rækker af hovedstore sten.

Søgegrøfter omkring langhøjene

Det er altid godt, at man nogenlunde har en idé om, over hvor stort et område ens lokalitet strækker sig. På Frydenlund har jeg været lidt usikker, da vi ikke var sikkere på udstrækningen af langhøjene, om udstrækningen af vores boplads og om hvorvidt der skulle være flere neolitiske anlæg i området.

Langhøjenes afgrænsninger mod vest har vi jo lokaliseret gennem to fasadegrøfter, hvorimod vi ikke er sikre på, hvor de slutter mod øst. Anlægssporene er her ikke så tydelige, især da området har spor efter en række rodvælter.

Onsdag den 9. november fik vi derfor en gravemaskine til vores udgravning, for at den kunne afdække en serie søgegrøfter øst for de to langhøje, en mindre flade vest for vores udgravningsflade samt et par grøfter ved den overpløjede gravhøj nord for vores flade. Her kunne der jo også ligge en eller flere langhøje. Det var dog ikke tilfældet.

Ti meter mod øst gravede vi et par lange grøfter syd-nord, dvs. på tværs af langhøjenes retning. Vi fandt intet i forlængelse af langhøj 1. I forlængelse af langhøj 2 fandt vi kun nogle svage stolpespor, der måske kan indgå i konstruktionen. Det vil blive undersøgt til næste år.

Stensyld lokaliseret cirka 15 meter øst for langhøj 2.

Ejendommeligt var det dog, at vi 15 meter øst for vores store udgravningsflade lokaliserede en meget flot konstrueret stensyld liggende i retningen sydvest – nordøst. Den var omhyggeligt sat af hovedstore sten. Den var helt lige og kunne følges over 16 meter, men dens afslutning mod sydvest er ikke lokaliseret. Dens bredde var cirka 60 cm. Der lå ingen stensyld parallelt hertil. På fladen tæt ved blev fundet ét enkelt lerkarskår af karakter som sortgods.

Nærfoto af stensylden, hvor man ser de omhyggeligt lagte sten.

Cirka 25 meter mod nord for denne stensyld lokaliserede vi endnu en stensyld, også denne lå alene, den havde samme retning, som den vi fandt først. I fylden hertil lå skåret til en stjertpotte.

Efter lokalisering, opmåling og fotografering er det hele igen blevet dækket. Vi må se, om vi kan finde skriftlige oplysninger om de to enkeltliggende stenkonstruktioner.

Prøveudgravningen har vist, at vores langhøje ikke fortsætter mod øst og vi har fået vished for, at den store og fundrige boplads fra tidligneolitisk tid ikke strækker sig ud over det areal vi allerede har fået afdækket. Imidlertid fandt vi så et par, nok kun få hundrede år gamle, stenkonstruktioner, hvis funktion foreløbig er en gåde.

Spændende begravelse fundet i langhøj 2

I blogindlæg fra 22. august – se nedenfor – omtalte jeg, at vi netop var begyndt på udgravning af en stenlægning. Det har vist sig, at denne stenlægning dækkede over en spændende begravelse fra den tidlige bondestenalder, fra tidligneolitisk tid, dvs. fra ca. 3.600 f.Kr.. Det er altså fra tiden forud for opførelsen af de ældste stenmonumenter, som dysser og jættestuer.

Udgravningen af begravelsen, også kaldet for en jordfæstegrav, her med anlægsbetegnelsen A18, har været ret så kompliceret og har taget megen tid, hvorfor jeg ikke tidligere har omtalt graven, som jeg ellers burde have gjort her på bloggen. Jeg har nu til hensigt gennem en serie indlæg at råde bod herpå. Det skal dog siges at graven først vil blive færdigundersøgt i 2012.

Gravanlægget A18 ses som en flot lagt stenramme omkring et gravleje af små sten. Med blåt er vist sporene efter fundamnetsgrøften til et stolpehegn. Øst er mod højre.

Graven A18 var lagt midt i den langhøj, nr. 2, som vi lokaliserede i sommer – se indlæg fra 9. august. Langhøjen har været afgrænset af et stolpehegn, der var sat i fundamentsgrøfter. Højen har været 7,5 m bred og af længden har vi afdækket 27 m, men højen kan være længere. Det vides for nuværende ikke, om der har været højfyld i anlægget, måske er der kun tale om en af stolper indrammet konstruktion. I fundamentsgrøften har vi fundet stolpespor, samt deponeringer af skår til lerkar. De vil blive omtalt en anden gang, når skårene er blevet konserveret.

Begravelsesanlægget set fra nordøst. Man ser stenrammen omkring et gravleje bestående af små sten.

Selve graven har været 2,8 m lang og 1,7 m bred. Den var orienteret vest – øst. Graven bestod af et gravleje af håndstore sten. Lejet var 2,04 m langt, 0,65 m bredt i øst og 0,55 m bredt i vest, altså let trapezformet. Herom var sat en gravramme af hovedstore sten. I de to smalle ender var gravrammen dobbelt, og det synes som om, at den har støttet lodretstående planker.

Gravens vestende, nedad på billedet. Man ser de to flintøkser og to tværpile under udgravning.

I gravens vestlige ende lå to hele flintøkser af tyndnakket type. Økserne synes lagt på afdødes skuldre. I den formodede brystregion fandt vi to tværpile og to små røde sten. I bælteregionen, i afdødes venstre side, lå en stor ravperle, og ved højre fod var lagt endnu en økse, samt sat en kraveflaske.

Udgravningen er som sagt ikke afsluttet, ligesom der mangler en del analyser af materialet.

Til held for vores projekt, fik vi på et tidligt tidspunkt sat et party-telt på 4 x 8 meter over graven. Det medførte at graven forblev upåvirket af den megen regn og blæst, som vi har været udsat for her i sensommeren. Teltet medførte desuden, at de sandede jordlag ikke tørrede ud og gav også et behageligt, ensartet lys under vores arbejde. Hvis vi ikke have sat teltet, ville graven være blevet ret så ødelagt af den kraftige regn, ligesom vi have oplevet lange perioder med afbrydelser grundet vejret. Teltet tjente sig således ind på en formiddag, hvor vi ellers ikke kunne have arbejdet.

Party-telt under et uvejr. Teltet beskytter grav A18.

Frydenlundudgravningen midt i september 2011

De sidste par uger har vi bl.a. gravet i en stenlægning, der ligger placeret midt i det langhøjsanlæg, vi først har lokaliseret her i sensommeren. Det er det anlæg, som er indrammet af fundamentsgrøfter. Udgravningen har været meget generet af den megen regn og blæst, som gør arbejdet meget besværligt. Når der foreligger resultater, vil jeg orientere nærmere om dette anlæg.

I går mandag begyndte vi at grave i en mulig facadegrøft, som er omtalt i indlæg fra den 25. juni i år. Fasadegrøften ligger i den vestlige ende af den først fundne langhøj. Sådanne fasadegrøfter er en anlægstype, der ofte findes sammen med de tidligneolitiske langhøje, og som regel markerer de højenes østlige afslutning. I fasadegrøfterne findes spor efter en række kraftige stolper, der er sat i grøften og skoet med store sten. I grøfterne kan der også være placeret lerkar, eller dele heraf. På Frydenlund er grøften dog lagt i den vestlige afslutning af langhøjen.

Ved gravningen ses det at stenene i grøften mindst tre steder synes lagt på en måde, så det kan have støttet kraftige stolper. Vi har sat et party-telt op over stenlægningen, så vi kan grave uforstyrret af regnen, men ikke af blæsten, som har været kraftig de sidste par dage.

Den mulige fasadegrøft placeret i vestdelen af langhøj 1. Man ser de store sten, som synes at have støttet nogle kraftige stolper.

Udgravningen af stenlægning

Vi er nu begyndt udgravning af en fin stenlægning. Den ligger midt i vores nye høj. Stenlægningen er lige tegnet og vi graver nu ned i den.
Der er også sat et telt over anlægget.

Første kufstof 14-dateringer fra Frydenlund

I går eftermiddag fik jeg fra AMS-Laboratoriet ved Aarhus Universitet tilsendt de første resultater fra kulstof 14-dateringer af materiale fra Frydenlund.

Tidligere har jeg fortalt, hvordan vi i området for den første langhøj har fundet store mængder af forkullet emmerhvede og af nøgen byg – se indlæg fra 16. juni. Da ph.d.-studerende Marie Kanstrup fra Aarhus Universitet har et projekt angående vores ældste agerbrug og hertil gerne ville benytte materialet fra Frydenlund, blev vi enige om, at det nok var bedst at få de arkæologiske dateringer verificeret ved kulstof 14-dateringer.

Det viser sig, at fire prøver fra samme område af henholdsvis byg (to prøver), hassel og kvist af elletræ alle skal dateres til cirka 3600 f.Kr. Det er en datering er ligger fint i tråd med det forventede, og som er cirka 200 år ældre end bebyggelsen på Sarup I.

Desuden fik vi dateret en lille stykke trækul af ask fundet inden i dobbeltlerkarrene – se indlæg fra februar i år. Det gav en datering omkring 2600 f.Kr. Lerkarrene må da formodes at tilhøre øst-dansk enkeltgravskultur. Denne kultur er noget af det, der er mest påtrængende at få studeret indenfor dansk forhistorie, da vi næsten ikke ved noget om, hvad der skete i Østdanmark mellem 2800 og 2300 f.Kr. Fra udgravningerne af megalitgrave, især jættestuer, i Sarupområdet har vi efterhånden et større materiale fra den tid. I en artikel i Offa-Bücher nr 84 fra 2008 har jeg fremlagt nogle af disse sene fund fra Sarupområdet.

Dobbeltkarrene blev fremgravet tæt op ad en palisadegrøft til vores anden langhøj på Frydenlund, hvorfor jeg gerne havde set en tilknytning hertil, men det er så ikke tilfældet.

Fund af endnu en fundamentsgrøft/palisadegrøft

I indlæg fra 15.9.2010 fortæller jeg om fundet af en fundamentsgrøft, der ligger placeret cirka 5 meter syd for vores langhøj. I denne grøfts overflade har vi fundet keramik fra samme tid som langhøjen, dvs. fra tidligneolitisk tid, vel fra omkr. 3.700 f.Kr. Desuden ses her mange knuste stykker flint og vi ser også stolpespor. Grøften skal udgraves i løbet af august i år. Grøften har anlægsnummer A19

Ved at se på grøftens forløb synes det mærkeligt for os, at den svagt buede væk fra langhøjen, altså var konkav anlagt i forhold til den. Vi fik derfor den tanke, at grøften måske er del af en anden langhøj placeret parallelt med den første. Et par omhyggelige stenkonstruktion i så fald lagt inden i det nye anlæg, kunne måske være del af evt. gravanlæg eller konstruktioner hertil.

I sidste uge var vi da så heldige, at vi fik lokaliseret endnu en fundamentsgrøft, der forløber parallelt med den først fundne og også har et lettere buet forløb. Denne grøft er vi nu i færd med få afdækket og registreret. Denne grøft har anlægsnummer A27. Dens afgrænsninger i øst og vest er ikke lokaliseret. I vest forløber den naturligvis ind under vores jorddepot, hvor vi har sat skurvognen (typisk for spændende anlæg!) og i øst er den forstyrret af et rodvælte. Jeg frygter at anlægget er noget større end vores nuværende udgravningsfelt.

Den nyfundne grøft A27 er dog anderledes end den først fundne, idet den er bredere, der ses ikke flint i dens fyld, ingen neolitisk keramik og den er på ydersiden ledsaget af en række af kraftige fyldskifter, nok stolpehuller – se fotografiet. En lignende konstruktion kender jeg kun fra Troldebjerg. Et ophold i grøften tyder på, at der har været en indgang ind til området med stenkosntruktionerne.

Oversigtsfoto med den ny-fundne grøft, som Arne Aakær Rasmussen skraber i. På grøftens sydside, opad på billedet, ses de svage spor efter en række stolehuller, der er sat med cirka 1 meters mellemrum.

Dele af grøften blev fotograferet i går, men kraftig regn hindrede en tegning af anlægget, det skulle gerne ske senere på ugen.

På Frydenlund ser det således ud til, at vi nu har lokaliseret spor efter to tidligneolitiske langhøje lagt parallelt til hinanden. Anlæggene synes meget forskellige, hvor det førstfundne er lagt ovenpå en huskonstruktion og er afgrænset af stolperækker, evt. af dobbeltstolper, hvorimod det andet anlæg er rammet ind af fundmanentsgrøfter.

Udgravningen udvikler sig hele tiden, og jeg vil forsøge at holde jer orienteret her på bloggen.

Nyt fotoudstyr

Udgravningen på Frydenlund registreres bl.a. ved oversigtsfoto. Hidtil har jeg stået lidt usikkert på en stige, men Moesgårds konservator Jesper Frederiksen har lavet forlængerstænger på 2 og 4 meter, så vi kan stå sikkert på fladen og fotografere.  Selvudløseren sættes til 10 sekunder og der tages tre fotos med forskellige blænder.

Har i weekenden også brugt det privat til inspektion af tagrender;)

Med 2 meter stang kan et felt på 2×2 meter fotograferes, og med 4 meter stang et felt på mindst 4×4 meter.

Det er min plan også at bruge udstyret til registrering af stendysser.

Lerkarret x 4575 er ved at blive sat sammen

Den 24. juni fortalte jeg om fundet af lerkarskår, der lå op ad en stor sten i langhøjens vestlige del.

Lerkarret blev taget op i en jordklump. På museets konservering har Finn Laursen nu gravet skårene frem og fået en stor del limet sammen. Vi har at gøre med cirka halvdelen af et tragthalsbæger. Der synes således ikke at være dele fra et helt bæger. Da bægeret lå beskyttet af den store sten, må der være tale om, at kun dele af karret blev lagt her.

På indersiden af et skår er fundet partier med sort jord og brændte skorper, måske rester fra madskorper. Vi vil forsøge at få disse sorte partier analyseret.

På billedet ser man det der er fundet og sat sammen af bægeret. På skåret til venstre ses de sorte partier.

Jeg vil senere fortælle mere om bægeret.

Facadegrøft i vestenden?

Ved udgravningen torsdag den 23. juni blev det mere klart, at vi i vestenden af anlægget må have en såkaldt fasadegrøft. En sådan grøft findes ofte i de tidligneolitiske langhøje, og næsten altid i deres østlige ende. Grøfterne har været fundament for nogle kraftige stolper, op til fem stykker, der har udgjort en høj stolpevæg. I fundamentet kan man være heldig at finde lerkar, eller dele deraf.

Fundamentet på Frydenlund er ca 5 meter langt og 1,4 m bredt. Det er tæt besat med hånd-til hovedstore sten. I stenenes placering synes vi at kunne se en sammensynken, som om noget er rådnet bort – vel stolperne? og et par steder kan vi se, at stenene er sat i ring, som om de har støttet stolper.

Det bliver spændende at udgrave dette anlæg. Det er vores plan at det skal ske i slutningen af august.

Til venstre har vi den formodede fasadegrøft, og til venstre for den ligger den store sten op til hvilken vi i torsdags fandt et lerkar. Billedet viser også spor efter pæle- og stolperækker og placeringen for den hele flintøkse. Stolperne kan tyde på, at vi har sporene efter et langhus. Billedet er udført som en mosaik af flere fotos, der hver dækker 2x2 meter og som er rettet op på computeren.