Udgravningen af stenlægning

22. august 2011

image

Vi er nu begyndt udgravning af en fin stenlægning. Den ligger midt i vores nye høj. Stenlægningen er lige tegnet og vi graver nu ned i den.
Der er også sat et telt over anlægget.

Reklamer

Første kufstof 14-dateringer fra Frydenlund

20. august 2011

I går eftermiddag fik jeg fra AMS-Laboratoriet ved Aarhus Universitet tilsendt de første resultater fra kulstof 14-dateringer af materiale fra Frydenlund.

Tidligere har jeg fortalt, hvordan vi i området for den første langhøj har fundet store mængder af forkullet emmerhvede og af nøgen byg – se indlæg fra 16. juni. Da ph.d.-studerende Marie Kanstrup fra Aarhus Universitet har et projekt angående vores ældste agerbrug og hertil gerne ville benytte materialet fra Frydenlund, blev vi enige om, at det nok var bedst at få de arkæologiske dateringer verificeret ved kulstof 14-dateringer.

Det viser sig, at fire prøver fra samme område af henholdsvis byg (to prøver), hassel og kvist af elletræ alle skal dateres til cirka 3600 f.Kr. Det er en datering er ligger fint i tråd med det forventede, og som er cirka 200 år ældre end bebyggelsen på Sarup I.

Desuden fik vi dateret en lille stykke trækul af ask fundet inden i dobbeltlerkarrene – se indlæg fra februar i år. Det gav en datering omkring 2600 f.Kr. Lerkarrene må da formodes at tilhøre øst-dansk enkeltgravskultur. Denne kultur er noget af det, der er mest påtrængende at få studeret indenfor dansk forhistorie, da vi næsten ikke ved noget om, hvad der skete i Østdanmark mellem 2800 og 2300 f.Kr. Fra udgravningerne af megalitgrave, især jættestuer, i Sarupområdet har vi efterhånden et større materiale fra den tid. I en artikel i Offa-Bücher nr 84 fra 2008 har jeg fremlagt nogle af disse sene fund fra Sarupområdet.

Dobbeltkarrene blev fremgravet tæt op ad en palisadegrøft til vores anden langhøj på Frydenlund, hvorfor jeg gerne havde set en tilknytning hertil, men det er så ikke tilfældet.


Fund af endnu en fundamentsgrøft/palisadegrøft

9. august 2011

I indlæg fra 15.9.2010 fortæller jeg om fundet af en fundamentsgrøft, der ligger placeret cirka 5 meter syd for vores langhøj. I denne grøfts overflade har vi fundet keramik fra samme tid som langhøjen, dvs. fra tidligneolitisk tid, vel fra omkr. 3.700 f.Kr. Desuden ses her mange knuste stykker flint og vi ser også stolpespor. Grøften skal udgraves i løbet af august i år. Grøften har anlægsnummer A19

Ved at se på grøftens forløb synes det mærkeligt for os, at den svagt buede væk fra langhøjen, altså var konkav anlagt i forhold til den. Vi fik derfor den tanke, at grøften måske er del af en anden langhøj placeret parallelt med den første. Et par omhyggelige stenkonstruktion i så fald lagt inden i det nye anlæg, kunne måske være del af evt. gravanlæg eller konstruktioner hertil.

I sidste uge var vi da så heldige, at vi fik lokaliseret endnu en fundamentsgrøft, der forløber parallelt med den først fundne og også har et lettere buet forløb. Denne grøft er vi nu i færd med få afdækket og registreret. Denne grøft har anlægsnummer A27. Dens afgrænsninger i øst og vest er ikke lokaliseret. I vest forløber den naturligvis ind under vores jorddepot, hvor vi har sat skurvognen (typisk for spændende anlæg!) og i øst er den forstyrret af et rodvælte. Jeg frygter at anlægget er noget større end vores nuværende udgravningsfelt.

Den nyfundne grøft A27 er dog anderledes end den først fundne, idet den er bredere, der ses ikke flint i dens fyld, ingen neolitisk keramik og den er på ydersiden ledsaget af en række af kraftige fyldskifter, nok stolpehuller – se fotografiet. En lignende konstruktion kender jeg kun fra Troldebjerg. Et ophold i grøften tyder på, at der har været en indgang ind til området med stenkosntruktionerne.

Oversigtsfoto med den ny-fundne grøft, som Arne Aakær Rasmussen skraber i. På grøftens sydside, opad på billedet, ses de svage spor efter en række stolehuller, der er sat med cirka 1 meters mellemrum.

Dele af grøften blev fotograferet i går, men kraftig regn hindrede en tegning af anlægget, det skulle gerne ske senere på ugen.

På Frydenlund ser det således ud til, at vi nu har lokaliseret spor efter to tidligneolitiske langhøje lagt parallelt til hinanden. Anlæggene synes meget forskellige, hvor det førstfundne er lagt ovenpå en huskonstruktion og er afgrænset af stolperækker, evt. af dobbeltstolper, hvorimod det andet anlæg er rammet ind af fundmanentsgrøfter.

Udgravningen udvikler sig hele tiden, og jeg vil forsøge at holde jer orienteret her på bloggen.


Nyt fotoudstyr

8. august 2011

image

Udgravningen på Frydenlund registreres bl.a. ved oversigtsfoto. Hidtil har jeg stået lidt usikkert på en stige, men Moesgårds konservator Jesper Frederiksen har lavet forlængerstænger på 2 og 4 meter, så vi kan stå sikkert på fladen og fotografere.  Selvudløseren sættes til 10 sekunder og der tages tre fotos med forskellige blænder.

Har i weekenden også brugt det privat til inspektion af tagrender;)

Med 2 meter stang kan et felt på 2×2 meter fotograferes, og med 4 meter stang et felt på mindst 4×4 meter.

Det er min plan også at bruge udstyret til registrering af stendysser.


Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland