Udgravningen fortsætter efter ferien

Efter en feriepause er vi nu begyndt igen, og vil fortsætte indtil omkring 1. september i år, hvor vi gerne skal slutte.

I ferien har jeg tænkt over den dybe fasadegrøft til langhøj 1. En fasadegrøft der er cirka 3,2 m lang, 1,5 m bred og mere end 2 meter dyb, må være lavet for at fundere nogle ret kraftige og høje stolper. Desuden var grøften, der var gravet ned i grus- og sandlag, kompakt fyldt med store kampesten med vægt på op til 50 kg, vel i alt over 5 tons sten i hullet! Kort før ferien fandt vi sporene efter stolperne, der har været spejlkløvede stammer mindst 0,6 m brede og 0,35 m tykke, altså ret så kraftige stolper. I de kommende uger, vil vi nøjere studere deres spor på bunden af fasadegrøften. Den store mængde kampesten må være lagt for at støtte stolperne og hindre, at de kom ud af form. Fasadens stolper har netop her have været udsat for en kraftig vind fra vest, der let vil kunne presse dem ud af form, dersom de blot var funderet i grus og sand.

I litteraturen er det ikke lykkes for mig at finde en omtale af en lignede kraftig fundamentsgrøft. Det eneste jeg umiddelbart kan sammenligne med er skoningshullerne til de store menhirer sat i Locmariaquer, der har fundret op til 300 tons store, og over 10 meter høje sten.

Til langhøj 2 er der også fundet en fasadegrøft, men den er her gravet ned i råjord bestående af meget hårdt ler, og synes derfor ikke at have haft behov for en så kraftig fundering, som ved høj 1.

I softwareprogrammet SketchUp har jeg forsøgt at lave en rekonstruktion af anlæggene. Det sker ud fra den viden jeg mener vi har på nuværende tidspunkt. Til langhøj 1 har jeg givet stolperne en højde på 7 meter og til høj 2 en højde på 4 meter. Det synes indlysende, at der her har stået nogle meget store og monumentale konstruktioner, der har været synlige på stor afstand. De fortsatte udgravninger og studier vil nok ændre billedet, men det er da et forslag, der viser, at vi her er ved at udgrave sporene efter en monumental anlægsstype meget forskellig fra det vi ser ved stendysserne, der begynder at markere sig i landskabet cirka 100 år senere, end det vi udgraver på Frydenlund.

Rekonstruktion af hvordan Frydenlund-anlægget måske kan have set ud.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland

%d bloggers like this: