Baggrund for projektet

Frydenlund projektbeskrivelse

Projektområdet – Sarupområdet 

Siden de første fund af Saruplignende anlæg i 1880´erne har man diskuteret formålet med disse pladser. Efter afslutningen i Sarup blev det derfor besluttet at fortsætte studierne i nærområdet, for at få kendskab til det miljø hvori pladserne fungerede, altså at opnå et mere holistisk syn på tragtbægerkulturens bebyggelse. Fra 1984 er der derfor i et cirka 12 km2 stort område omkring Sarup blevet foretaget intensive markrekognosceringer, registreringer af gårdsamlinger mm. Ved denne indsats er der lokaliseret cirka 120 tomter efter megalitgrave, forud kendte man kun til fire! Og der er lokaliseret cirka 80 andre lokaliteter fra tragtbægerkulturens tid, samt et stort antal lokaliteter fra andre perioder. Blandt tragtbægerlokaliteterne kan der udskilles cirka 40 bopladser der er samtidige med Sarup I eller II, og dermed også samtidige med megalitgravene. Dette registreringsarbejde foregik før vore dages store omlægninger i landbruget. I landsbyen Strandby er således nu kun to aktive landsmænd tilbage, hvor vi i 1984 kunne besøge 12 landmænd og registrere deres samlinger! Man må forvente, at det vil blive vanskeligt i fremtiden at foretage registreringer af den art, der er sket i Sarupområdet.

 Fra maj 1971 er der i Sarupområdet på Sydvestfyn foretaget udgravninger med henblik på at få et nøjere kendskab til den ældre del af tragtbægerkulturen (4.000 til 2.800 f.Kr.). Det har medført at der i tiden 1971 til 1984 blev afdækket 6 ha af et sandet næs i Sarup, hvor der blev fundet to såkaldte Sarupanlæg. Det ene kaldet Sarup I dateret til Fuchsbergfasens tid – ca. 3.400 f.Kr., dvs. den tid hvor man opførte stendysser, og det andet anlæg, Sarup II til Klintebakkefasens tid – ca. 3.250 f.Kr., dvs. den tid hvor man opførte jættestuer. Sarupanlæg er den mest udbredte af neolitikums anlægstyper og findes i store dele af Vesteuropa. Med fundet i Sarup blev typen også kendt i Danmark, og for nuværende har man kendskab til cirka 35 anlæg af denne type i Danmark og vel cirka tusinde anlæg i Europa. Sarupudgravningerne blev publiceret 1997 og 1999.

Undersøgelser i Sarupområdet

I Sarupområdet er der til dato registreret 257.249 oldsager fra Saruppladsen og desuden 135.056 oldsager fra rekognosceringerne og udgravningerne i landskabet omkring Sarup. Hele fundmaterialet er af undertegnede indført i en database til brug for den videnskabelige bearbejdelse af dette fundmateriale. De fleste af udgravningerne er bearbejdet i forbindelse med beretningsskrivningen, men nogle af disse er ved at blive bearbejdet om, da det er planen at lade et sammenfattende afsnit for hvert anlæg indgå i en større monografi om undersøgelserne. Gad dog vide om man i dag kan finde midler til en sådan fundfremlæggelse?

Mulig tomt af jættestue ved ejendommen Frydenlund

Lokalisering

I februar 2008 blev begge anlæg genstand for en magnetometeropmåling ved Tatiana Smekalova, Moesgård Museum. Herved fremkom i begge højninger tydelige spor efter kraftige anomalier, der umiddelbart kan tolkes, som spor efter store sten. I den sydlige høj – Frydenlund I – synes der at have været et pæreformet jættestuekammer med åbning mod nordøst, samt en anden stor konstruktion i højens midte. I den nordlige høj er det vanskeligere at lokalisere et evt. kammer. Mellem de to højninger forløber en nogenlunde lige række af anomalier, måske spor efter en monolitrække. Opmålingerne viser, at der i de to høje stadig er bevaret konstruktioner.

 På et højtliggende område på sydsiden af Hårby Å-dal i hvis midten Saruppladserne ligger, er der ved rekognoscering lokaliseret en, måske to, megalittomter ved ejendommen Frydenlund. Ved rekognosceringerne er der her omsamlet neolitiske oldsager fra tragtbægerkulturens tid og fra senneolitisk tid, samt få skår fra førromersk jernalder, der er iagttaget ildsprængte granitsten, tørmursfliser og ildskørnet flint. Den ene højning, der sydlige – Frydenlund I – er ca. 28 m i tværmål og knap en meter høj, hvorimod den nordlige – Frydenlund II, er ca. 20 m i tværmål, og en halv meter høj over terræn.Som om nævnt tidligere er områderne nu under dyrkning af effektive store landbrug, hvis store maskiner pløjer dybt og skubber jord bort fra højninger, således at anlæg, som de her omtalte, i disse år er udsat for en effektiv destruktion. Det forholdsvis milde klima og tørre jordbund i Sarupområdet gør, at der her i mange år er dyrket gartneriafgrøder. Disse klimatiske betingelser har uden tvivl været medvirkende til den tætte bosættelse i neolitisk tid, og var også skyld i, at Sarup blev fundet i slutningen af 1960´erne, ligesom det er skyld i forhøjet markleje, der ikke alene omfatter arealet, men også at maskinerne skal køre udenom.

Udgravning

Dyrkningstrussel

En undersøgelse af Frydenlund I-tomten er beregnet til at skulle tage tre sæsoner, idet højen er meget stor og synes meget kompliceret. I Sarupområdet er der indtil nu udgravet ni jættestuekamre, tre af dem placeret i langhøje og resten i rundhøje. Højen her er cirka dobbelt så stor i tværmål i forhold til områdets andre rundhøje med jættestuer, dette, sammen med dens markante placering, gør den specielt interessant. Mellem de enkelte jættestueanlæg er der store individuelle forskelle. Det sidst undersøgte anlæg ved Damsbo (anlæg A1) viser således et meget indviklet anlæg, der er anlagt ovenpå en hustomt, der er brændt og efterfølgende pløjet med ard. Jættestuehøjen er desuden opført i flere faser, hvor en første fase har haft et frirum mellem højfoden og randstenskæden, udenpå hvilke der koncentrisk hertil var sat en række monolitter. Lignende kompliceret anlæg kendes indtil videre kun fra Irland, bl.a. Townleyhall, hvor der også, ligesom ved A1, var stenrække inde i højen. Disse stenrækker synes at kunne ligne en spiral, et mønster kendt fra megalitisk kunst på bl.a. New Grange i Irland. Magnetomeropmålingen af Frydenlund I synes også at antyde at der i denne høj kan være lignende stenrækker.Man kan forvente i Frydenlund I at finde store mængder keramik fra de handlinger, der er sket foran jættestuen. Udgravningerne i Sarupområdet viser, at man ikke har placeret hele kar her, men dele af kar, der forud for placeringen har været udsat for en transformering, som også kendes på karrene fra Sarup. Det vil være interessant at se, om det også er tilfældet her, ligesom det vil være interessant at studere de individuelle ornamentmønstre på keramikken i forhold til den keramik, der allerede er registreret fra området. Jættestuekammeret kan man forvente destrueret og dermed en omplacering af fundene i det. Imidlertid kan man håbe, at der er flere gulvlag, således at man måske kan finde et urørt nedre lag, der kan fortælle om det oprindelige formål med kammeret.

 

Magnetometeropmåling ved Frydenlund. Man ser her to høje med en cirkulær række af randsten.
Magnetometeropmåling ved Frydenlund.

Højene ligger meget markeret i forhold til hele undersøgelsesområdet omkring Sarup, idet en viewshedanalyser viser, at næsten hele området kan overses fra højene. Ingen andre megalittomter har en sådan placering, da de fleste anlæg er placeret på de vandrette arealer ned mod vådområderne til Hårby Å.

Reklamer

4 Responses to Baggrund for projektet

  1. Jørgen Holm siger:

    Tak for et prisværdigt initiativ – en weblog, der frisk fra fad og dag for dag fortæller om en igangværende arkæologisk undersøgelse, om processen snarere end det færdige resultat. Sådan skal det gøres – og det burde nærmest være et krav på linje med beretningspligten.

  2. Holger Sørensen siger:

    Det er lidt svært, via nettet, at få overblik over, hvilke landområder i har undersøgt nærmere, i forbindelse med Sarupanlægget.
    Jeg kan imidlertid oplyse, at jeg i 1962, som 6-årig, sammen med mine forældre flyttede ind i en ejendom beliggende Strærupvej 17, 5683 Haarby. Ejendommen ligger ca 3 km nord for Sarup, hvor det tidligere flade eng/moseareal begynder at stige kraftigt op imod Voldtofte. Der løber en bæk igennem ejendommen, som har tilløb til Haarby å, ved Sarup.
    Den tidligere ejer havde livet igennem samlet oldsager på ejendommens og naboejendommens jorder, og udstillet dem i et havehus.
    Området må have været usædvanligt fundrigt, for, som jeg husker havehusets størrelse, må der have været 40-50 hyldemetre, tæt belagt med meget fine flinteredskaber og et væld af potteskår, hvoraf nogle var samlet til kar.
    I forbindelse med, at vi overtog ejendommen (dødsbo) blev samlingen bortskaffet af vistnok en nevø, så jeg er ikke bekendt med dens videre skæbne.
    Fundene var blevet samlet på overfladen, på et tidspunkt hvor der stadig blev brugt hest og småredskaber, samt ved drænsgravning, så der burde stadig være væsentlige fundmuligheder i området, som måske kan knyttes til Sarupanlægget.
    Med venlig hilsen
    Holger Sørensen

    • Niels H. Andersen siger:

      Kære Holger Sørensen!

      Først nu har jeg opdaget dit indlæg. Det lyder meget spændende med de mange fund i området ved Strærup. Ærgerligt at et sådan materiale ikke er registreret, det ville jo i dag have haft stor betydning for studierne af oplandet til Saruppladsen.
      Hvis du engang hører nærmere om samlingens skæbne, vil jeg meget gerne vide det, da det dog kan fortælle lidt om bebyggelsen i den del af området.

      Med venlig hilsen

      Niels H. Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland

%d bloggers like this: