2012 in review

31. december 2012

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2012 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

600 people reached the top of Mt. Everest in 2012. This blog got about 3.400 views in 2012. If every person who reached the top of Mt. Everest viewed this blog, it would have taken 6 years to get that many views.

Click here to see the complete report.


Udgravning er ved at slutte

2. oktober 2012

I morgen onsdag den 3. oktober 2012 bliver vores sidste dag på udgravningen. I den seneste tid har vi især arbejdet med at snitte de mange anlæg vi har fundet. Ved at grave en lodret jordprofil i et anlæg, kan vi studere hvordan det er gravet og hvordan det er blevet fyldt.

Billede

På billedet ser vi et snit gennem en række pælehuller. Snittet viser, at pælene var hamret dybt ned i råjorden. Med en pantograf tegnes omridset af hullerne, ligesom jorden fra dem tages hjem til jord-flotering for heri evt. at finde forkullet træ.

Desuden har sommerens megen regn været os til megen hjælp, da vi nu blev i stand til at finde en serie ekstra pæle- og stolpespor. Nogle af sporene stod i mønstre og viser hen til konstruktioner, som vi hidtil, trods tre års intensivt arbejde, har overset. Pæle- og stolpespor fra stenalderen er dog ofte vanskelige at erkende, fordi der sjældent er kommet megen muld i dem, da man trak pæle eller stolperne op ad dem. Stenalderens muldlag er som regel tynde og ret lyse.

Med gravemaskiner vil udgravningen blive dækket. Det vil ske, når jorden er blevet tør.

Nu skal det meget store og meget spændende fundmateriale registreres, digitaliseres og analyseres. Dernæst skal der skrives artikler om fundet, ligesom det skal forelægges på faglige møder i ind- og udland. I den kommende måned, skal fundet præsenteres på arkæologmøder i Carcassonne i Frankrig, i Lisabon i Portugal og i Halle i Tyskland

Det er min plan at fortsætte bloggen og fortløbende fortælle om det analysearbejde, der nu skal ske, og som jeg regner med vil give spændende resultater.

Billede

Her et billede af udgravningsholdet. Fra højre ser vi Arne Aakær Rasmussen, Gert Larsen, Leif Dybmose og Niels H. Andersen. I årene 2009 til 2011 deltog desuden Camilla Bjarnø. Alle har gjort en enestående indsats og ved fælles hjælp har vi sikret et enestående fortidsminde, der hører til blandt de ældste monumenter vi har fundet i Danmark.


Flintaffald

9. september 2012

Flintaffald

I sidste indlæg viste jeg, at vi havde fundet et område med en tæt koncentration af flintafslag. Dette fund viser, at der her var foregået flinthugning. Ved at grave 5 cm dybere ned, har vi fået afsluttet vores indsats her.

Det viser sig, at der tæt op til flintafslagene er spor efter en rodvælte, dvs. et sted hvor der har stået et træ, som så er væltet, hvorved træets rødder har revet jord og sten op fra dybereliggende jordlag. Herved kan vi forestille os, at der også er fremkommet nogle store flintknuder, som kunne være velegnede til flinthugning. Ved Lystrup Østergård i den nordlige del af Århus, har Moesgård Museum udgravet en større plads, hvor man har hentet flint i flere rodvælter og så tilhugget flinten på stedet. I KUML 2012, der netop er udkommet, skriver udgraveren af pladsen – arkæolog Uffe Rasmussen – en meget fin artikel om denne plads.

Vores flinthuggerplads er meget lille, sandsynligvis har man kun hugget i et par flintknuder. Det vil vi kunne se, når flinten er blevet analyseret. Det skal bemærkes, at flinten det ene sted, der hvor Gert ses at grave i sidste indlæg, lå en aflang ”pølse” af mange flintafslag – se foto. Umiddelbart vil jeg tolke det sådan, at flinthuggeren har ladet affaldet faldet ned mellem benene, mens han/hun har siddet på den store sten og tilhugget flinten.

Fundet er interessant ved at vise en kort handling, hvor de er kommet til en rodvælte, har fundet nogle flintknuder, sat sig på en stor sten, og hurtig hugget heri, for at kunne medtage nogle emner til videre bearbejdning. Det har endnu ikke været muligt i materialet at finde noget, der kan datere handlingen. Den behøver ikke  at være samtidig med vores andre fund på Frydenlund.

Det er også værd at bemærke, at der på billedet med Gert, cirka en meter til venstre, er en stor blok af rød sandsten. Denne blok er også hugget til, og muligvis har den svage slibespor. Det er den slags sten der blev benyttet til slibning af flintøkser. Stenen mangler at blive nøjere undersøgt.


Fund af interessant anlæg

30. august 2012

I sidste uge havde vi en gravemaskine til at afdækket yderligere 5 meter mod øst. Det skete for at vi kunne være sikre på, at langhøjene ikke fortsatte, da deres afslutning var uklar grundet nogle vindfælder. Vi fik herved sikkerhed for højenes afslutning, men vi fandt også noget vi ikke havde regnet med.

Det drejer sig om, at vi tæt op ad langhøje 2, i dens sydøstlige hjørne, fandt nogle halv meter store sten og op ad dem et lag tæt besat med flintafslag. Det er tydeligt, at der her er spor efter en flinthuggerplads. Afslagenes form viser, at vi måske har at gøre med tilhugning af flintøkser.

Vi ser her de store sten anbragt tæt udenfor fundamentsgrøften til hegnet omkring langhøj 2. Ved Gert, og til venstre for ham, ses mørke pletter med mange flintafslag.

Et sådan fund havde vi ikke forventet her, hvorfor det betyder, at vi må forlænge udgravningen med et par uger, ligesom det medfører at et par tusinde fund ekstra skal beskrives og nummereres 😉

På nuværende tidspunkt har vi ikke noget der kan datere flinthuggerpladsen, men mon ikke, den er samtidig med de øvre bopladsaktiviteter på pladsen? dvs. fra slutningen af tidligneolitisk tid, dvs. fra omkring 3.600 f.Kr. Om den skulle have en anden datering, gør heller ikke noget, da den slags pladser stadig er ret sjældne.

Vi vil nu arbejde med at tage de mange flintafslag op indenfor udgravningsfelter på 50 x 50 cm i 5 cm tykke lag. Afslagene og jorden omkring dem bliver bragt hjem til vandsoldning.


Flot stolpespor i fasadegrøft til langhøj 2

17. august 2012

Kileformet mørkfarvning fra spejlkløvet egestamme. Bagved ses en tilhugget granitsten, der har støttet den næste træstolpe. En lignende stenkile fandt vi også i den anden fasadegrøft – se forrige indlæg.

Fasadegrøften til langhøj 1 står stadig under vand, hvorfor vi har koncentreret vort  arbejde i fasadegrøften til den paralleltliggende langhøj 2 – se indlæg fra 14. juni.  Denne grøft står også i vestenden af en langhøj, og den har næsten samme dimensioner som grøften til høj 1. Grøften her er gravet ned i hårdt lerjord,  og vi er nået til en dybde af cirka 1 meter. Den oprindelige dybde har været større, da der i bronzealderen blevet afgravet mindst ½ meter jord i dette område, for at give´fyld til bronzealderhøjen samt give højen et mere markant udseende.

Grøften har haft en konstant bredde på omkring ½ meter, og en længde på lidt over 3 meter. I stenalderen har man altså arbejdet i en smal grøft og frihugget den hårde lerjord, der endog indeholder en del hovedstore sten. Også denne grøft har været tæt pakket med kampesten, dog ikke så mange som ved langhøj 1 – nok kun et par tons.

Vi er nu tæt ved bunden af grøften og ser sporene efter de stolper der var sat i grøften. Stolperne har for det mest vist sig om  70 til 80 cm lange mørkfarvninger, der klart skilte sig ud fra den omgivende gule lerjord. Her tæt ved bunden ses stolperne at få en kileform, der viser, at der må være tale om et spejlkløvet stykke fra en meget stor egestamme – se foto.

Ved langhøj 2 har der således også været rejst meget store og imponerende stolper i højens vestfasade, men tilsyneladende dog ikke så store som dem, der må have været rejst ved høj 1.

I modsætning til fasadegrøfter på andre pladser, hvor der kan være placeret flotte lerkar, så har vi desværre her ikke gjort nævneværdige fund, kun et par flintafslag og et par skår.

 


Status for udgravningen den 5. august 2012 samt et særligt fund

5. august 2012

Vores udgravning har i den forløbne uge desværre været generet af en del uvejr med kraftige tordenbyger. Det har medført, at dele af udgravningen nu står under vand. Det er især kritisk for vores to fasadegrøfter, hvor den dybe til langhøj 1 nu har mere end 20 cm vand og er så dyb, at den trækker vand til sig. Vi må se at finde en løsning på det problem.

På foto til indlægget fra 15. juni ser man i den højre side af fasadegrøften en nærmest flad sten, der står næsten lodret. Denne sten stod ved stolpesporet og må have støttet stolpen, da den blev rejst.

Vi har nu gravet denne sten fri og bragt den hjem. Det er tale om en ½ m lang og næsten 0,3 m bred sten med en vægt på 20 kg. Stenens ene side er flad fra naturens hånd, mens den anden side bevidst er blevet fladehugget, hvorved store og grove afslag er slået af den.

Billede

Det er tydeligt, at de har gjort sig megen umage med at få stolperne sat i en lodret position, og at de hertil ikke bare har fyldt mange kampesten, vel over 5 tons! –  omkring stolperne, men også omhyggeligt har hugget en sten til, så den sikrede stolpens postion.


Udgravningen fortsætter efter ferien

23. juli 2012

Efter en feriepause er vi nu begyndt igen, og vil fortsætte indtil omkring 1. september i år, hvor vi gerne skal slutte.

I ferien har jeg tænkt over den dybe fasadegrøft til langhøj 1. En fasadegrøft der er cirka 3,2 m lang, 1,5 m bred og mere end 2 meter dyb, må være lavet for at fundere nogle ret kraftige og høje stolper. Desuden var grøften, der var gravet ned i grus- og sandlag, kompakt fyldt med store kampesten med vægt på op til 50 kg, vel i alt over 5 tons sten i hullet! Kort før ferien fandt vi sporene efter stolperne, der har været spejlkløvede stammer mindst 0,6 m brede og 0,35 m tykke, altså ret så kraftige stolper. I de kommende uger, vil vi nøjere studere deres spor på bunden af fasadegrøften. Den store mængde kampesten må være lagt for at støtte stolperne og hindre, at de kom ud af form. Fasadens stolper har netop her have været udsat for en kraftig vind fra vest, der let vil kunne presse dem ud af form, dersom de blot var funderet i grus og sand.

I litteraturen er det ikke lykkes for mig at finde en omtale af en lignede kraftig fundamentsgrøft. Det eneste jeg umiddelbart kan sammenligne med er skoningshullerne til de store menhirer sat i Locmariaquer, der har fundret op til 300 tons store, og over 10 meter høje sten.

Til langhøj 2 er der også fundet en fasadegrøft, men den er her gravet ned i råjord bestående af meget hårdt ler, og synes derfor ikke at have haft behov for en så kraftig fundering, som ved høj 1.

I softwareprogrammet SketchUp har jeg forsøgt at lave en rekonstruktion af anlæggene. Det sker ud fra den viden jeg mener vi har på nuværende tidspunkt. Til langhøj 1 har jeg givet stolperne en højde på 7 meter og til høj 2 en højde på 4 meter. Det synes indlysende, at der her har stået nogle meget store og monumentale konstruktioner, der har været synlige på stor afstand. De fortsatte udgravninger og studier vil nok ændre billedet, men det er da et forslag, der viser, at vi her er ved at udgrave sporene efter en monumental anlægsstype meget forskellig fra det vi ser ved stendysserne, der begynder at markere sig i landskabet cirka 100 år senere, end det vi udgraver på Frydenlund.

Rekonstruktion af hvordan Frydenlund-anlægget måske kan have set ud.


Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland