Fund af interessant anlæg

30. august 2012

I sidste uge havde vi en gravemaskine til at afdækket yderligere 5 meter mod øst. Det skete for at vi kunne være sikre på, at langhøjene ikke fortsatte, da deres afslutning var uklar grundet nogle vindfælder. Vi fik herved sikkerhed for højenes afslutning, men vi fandt også noget vi ikke havde regnet med.

Det drejer sig om, at vi tæt op ad langhøje 2, i dens sydøstlige hjørne, fandt nogle halv meter store sten og op ad dem et lag tæt besat med flintafslag. Det er tydeligt, at der her er spor efter en flinthuggerplads. Afslagenes form viser, at vi måske har at gøre med tilhugning af flintøkser.

Vi ser her de store sten anbragt tæt udenfor fundamentsgrøften til hegnet omkring langhøj 2. Ved Gert, og til venstre for ham, ses mørke pletter med mange flintafslag.

Et sådan fund havde vi ikke forventet her, hvorfor det betyder, at vi må forlænge udgravningen med et par uger, ligesom det medfører at et par tusinde fund ekstra skal beskrives og nummereres 😉

På nuværende tidspunkt har vi ikke noget der kan datere flinthuggerpladsen, men mon ikke, den er samtidig med de øvre bopladsaktiviteter på pladsen? dvs. fra slutningen af tidligneolitisk tid, dvs. fra omkring 3.600 f.Kr. Om den skulle have en anden datering, gør heller ikke noget, da den slags pladser stadig er ret sjældne.

Vi vil nu arbejde med at tage de mange flintafslag op indenfor udgravningsfelter på 50 x 50 cm i 5 cm tykke lag. Afslagene og jorden omkring dem bliver bragt hjem til vandsoldning.


Flot stolpespor i fasadegrøft til langhøj 2

17. august 2012

Kileformet mørkfarvning fra spejlkløvet egestamme. Bagved ses en tilhugget granitsten, der har støttet den næste træstolpe. En lignende stenkile fandt vi også i den anden fasadegrøft – se forrige indlæg.

Fasadegrøften til langhøj 1 står stadig under vand, hvorfor vi har koncentreret vort  arbejde i fasadegrøften til den paralleltliggende langhøj 2 – se indlæg fra 14. juni.  Denne grøft står også i vestenden af en langhøj, og den har næsten samme dimensioner som grøften til høj 1. Grøften her er gravet ned i hårdt lerjord,  og vi er nået til en dybde af cirka 1 meter. Den oprindelige dybde har været større, da der i bronzealderen blevet afgravet mindst ½ meter jord i dette område, for at give´fyld til bronzealderhøjen samt give højen et mere markant udseende.

Grøften har haft en konstant bredde på omkring ½ meter, og en længde på lidt over 3 meter. I stenalderen har man altså arbejdet i en smal grøft og frihugget den hårde lerjord, der endog indeholder en del hovedstore sten. Også denne grøft har været tæt pakket med kampesten, dog ikke så mange som ved langhøj 1 – nok kun et par tons.

Vi er nu tæt ved bunden af grøften og ser sporene efter de stolper der var sat i grøften. Stolperne har for det mest vist sig om  70 til 80 cm lange mørkfarvninger, der klart skilte sig ud fra den omgivende gule lerjord. Her tæt ved bunden ses stolperne at få en kileform, der viser, at der må være tale om et spejlkløvet stykke fra en meget stor egestamme – se foto.

Ved langhøj 2 har der således også været rejst meget store og imponerende stolper i højens vestfasade, men tilsyneladende dog ikke så store som dem, der må have været rejst ved høj 1.

I modsætning til fasadegrøfter på andre pladser, hvor der kan være placeret flotte lerkar, så har vi desværre her ikke gjort nævneværdige fund, kun et par flintafslag og et par skår.

 


Status for udgravningen den 5. august 2012 samt et særligt fund

5. august 2012

Vores udgravning har i den forløbne uge desværre været generet af en del uvejr med kraftige tordenbyger. Det har medført, at dele af udgravningen nu står under vand. Det er især kritisk for vores to fasadegrøfter, hvor den dybe til langhøj 1 nu har mere end 20 cm vand og er så dyb, at den trækker vand til sig. Vi må se at finde en løsning på det problem.

På foto til indlægget fra 15. juni ser man i den højre side af fasadegrøften en nærmest flad sten, der står næsten lodret. Denne sten stod ved stolpesporet og må have støttet stolpen, da den blev rejst.

Vi har nu gravet denne sten fri og bragt den hjem. Det er tale om en ½ m lang og næsten 0,3 m bred sten med en vægt på 20 kg. Stenens ene side er flad fra naturens hånd, mens den anden side bevidst er blevet fladehugget, hvorved store og grove afslag er slået af den.

Billede

Det er tydeligt, at de har gjort sig megen umage med at få stolperne sat i en lodret position, og at de hertil ikke bare har fyldt mange kampesten, vel over 5 tons! –  omkring stolperne, men også omhyggeligt har hugget en sten til, så den sikrede stolpens postion.


Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland