Plastisk figur?

29. september 2009

Ved gennemgangen af fundene er jeg i dag stødt på et lille stykke brændt ler.  Stykket er kun 3 cm højt og synes helt bevidst formet af fingre og en pind. På det jeg vil kalde forsiden sidder der et aflangt, dybt  hul tæt på standfladen. Bagsiden er mere ujævn og der mangler her nogle småstykker.  Standfladen synes også at være knækket. Stykket er fundet i de lag, der har indeholdt mange oldsager, og som ligger på sydsiden af langhøjen.

Plastisk lerfigur, ca 3 m høj. På forsiden er der et aflangt hul og øverst en afrundet usymmetrisk knop.

Plastisk lerfigur, ca 3 m høj. På forsiden er der et aflangt hul og øverst en afrundet asymmetrisk knop.

Bagsiden af plastisk lerfigur.

Bagsiden af plastisk lerfigur.

Fra udgravningen af den samtidige Stengadeboplads  – Hus  II – blev der fundet 11 små stykker med plastiske figurer. Nogle af stykkerne er gengivet i Jørgens Skaarups bog om Stengade fra 1975. Her kan man på side 157 læse om stykkerne og se nogle af dem afbildet på side 152. Stengadestykkerne kan med god vilje synes at gengive køer, en fugl, to stykker fallos og evt. et menneskehoved.
Når man studerer i Gimbutas´ bog: The Language of the Goddess fra 1989, kan man blive inspireret til, at stykket fra Frydenlund ligner de der afbildede kvindefigurer.  Det kan dog heller ikke udelukkes, at vi blot har at gøre med en lille lerklump, som man blot har formet.

Spændende oldsager fra Frydenlund

26. september 2009

Ved udgravningen er der nu fundet over 4.000 oldsager, der for det meste tilhører en tidligneolitisk bosættelse. Foruden de neolitiske oldsager er der skår fra et par urnebrandgruber, der stammer fra en tidlig del af jernalderen, samt fragmenter af et par fladehuggede genstande.

Blandt de neolitiske oldsager er der nogle, som straks fortjener en nærmere omtale.

Ved udgravningen er der fundet store mængder brændt lerklining, der tyder på, at vi måske vil være heldige på et tidspunkt at kunne lokalisere et eller flere huse fra stenalderen. De fleste stykker er kun omkring 1 cm store, men nogle er over 5 cm i tværmål og har aftryk efter, at leret har omsluttet vidjer og/eller kløvede stammer.

Stykke lerklining med aftryk efter, at stykket har siddet på en kløvet planke.

Stykke lerklining med aftryk efter, at stykket har siddet på en kløvet planke.

 

Tidligere er omtalt fundet af mikrodenticulerede stykker, dvs. finttandede flintstykker, der er karakteristisk for første halvdel af 4. årtusinde f.Kr. Lektor Helle Juel Jensen gennemgår oldsagstypen i sin disputats fra 1994, og når her frem til, at de nok har arbejdet i plantefiber af en aller anden slags. Ved udgravningen har vi fundet et stykke, hvor tandingen er meget fin, dvs. under en millimeter i finhed.

Flintafslag med en meget fin tanding på æggen, den side der vender opad på billedet. En så fin tanding kan det være vanskelig at se, selv for en 62 årig arkæolog!

Flintafslag med en meget fin tanding på æggen ( den side der vender opad på billedet). En så fin tanding kan det være vanskelig at se, selv for en 62 årig arkæolog!

Ved udgravningen er der desuden fundet en serie flintredskaber med to konkave retoucheringer, der har efterladt en flad spids. Stykkerne kan ligne de såkaldte skiveknive, som vi kender fra begyndelsen af den mellemste tragtbægerkulturs tid. Disse skiveknive har dog bevaret et fint ægparti af cirka en centimeters længde. De her fundne stykker har intet ægparti, hvorfor man kan formode, at det er selve de konkave retoucheringer, der har haft brugsværdi. Måske en kommende analyse af evt. slidspor kan hjælpe med en tolkning. Den bevarede retouche tyder på, at stykkerne ikke har været brugt som bor eller kniv. Er der andre der kender til typen?

Flintstykker med to sæt konkav retouche, der har efterladt en spids, som ikke synes at have været benyttet til at skære elelr bore med. Stykkerne kaldes foreløbig for proptrækkerlignende stykker.

Flintstykker med to sæt konkav retouche, der har efterladt en spids, som ikke synes at have været benyttet til at skære eller bore med. Stykkerne kaldes foreløbig for proptrækkerlignende stykker!

 

Selve udgravningen har lidt under den megen tørke i september, det har næsten ikke regnet på fladen, da vi ligger så højt, at regnbygerne helst går udenom! Vi har dog nu nået så langt, at det skulle være muligt at kunne se noget, så snart fladen bliver mere fugtig. Desuden synes det som om, at vi nu er kommet gennem de lag, der har indeholdt de store koncentrationer af oldsager, og som har kostet megen tid i registrering. Fundmaterialet er dog ganske enestående.


Status den 14. september 2009

14. september 2009

Udgravningen er nu nået til det 4. udgravningslag, og der begynder nu at udskille sig enkelte anlæg i den hidtil ret komplicerede langhøj.

I den vestlige del af anlægget viser der sig nu en næsten kvadratisk stenlægning med sidelængder på cirka 2,5 m. Denne stenlægning består af ret store sten, der synes i midten at falde “nedad”.  På to af langsiderne, parallelt med langhøjen, er der lidt over fire meter lange stenrækker, af forhodlsvis mindre sten. Stenrækken i nordsiden er på ydersiden afgrænset af et lerlag. På sydsiden er der et stenfrit område mellem den kvadratiske stenlægning og stenrækken. Muligvis kan der her ses mørkere pletter, men det afventer videre studier til arealet er mere fugtigt. Konstruktionen her kan muligvis være et gravanlæg.

Kvadratisk stenlægning afgrænset af to stenrækker i højens vestlige del. Set fra øst.

Kvadratisk stenlægning afgrænset af to stenrækker i højens vestlige del. Set fra øst.

 

I midten af langhøjen er der muligvis rester af et andet gravanlæg, der har været dækket af en 8 x 6 meter stor stenlægning. Vi har fjernet stenlægningen og set, at der herunder er mange lag med trækul. Også her venter vi på mere fugtigt vejr før vi tør grave videre.

I den kommende tid vil vi koncentrere os om de jordlag, der ligger placeret udenfor langhøjens centrale del, og som stadig indeholder mange stenalderfund.


Status den 4. september

4. september 2009

Den sidste uge, har vi renset den vandrette flade for at kunne tegne og beskrive jordlagene i anlægget. Forud har det været nødvendigt at få fjernet de mange oldsager, der hele tiden dukker op, og en stor del af de hånd- til hovedstore sten. Centralt i højen ses mange pletter med tætte koncentrationer af trækul og aflange fyldskifter med mørkere pletter. Desværre skal nogle af disse nok tolkes som rester af vindfælder.

Jordlag i højen, der nok er fra en vindfælde, skønt der ses mørk stribe med pletter og koncnetration af småsten. Disse sten samles det sted, hvor vindfælden stod lodret.

Jordlag i højen, der nok er fra en vindfælde, skønt der ses mørk stribe med pletter og koncentration af småsten. Disse sten samles det sted, hvor vindfælden stod lodret.

I fladen ses andre mørke pletter med trækul og forkullet korn.
Højen her er et ret kompliceret, men også ret spændende anlæg, da der ses strukturer, som ikke tidligere er set i Sarupområdet. At der så også er mange gode fund fra en tidlig del af den yngre stenalder gør det ikke mindre interessant at udgrave anlægget.

Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland