Udgravningen den 26. maj 2009

27. maj 2009

I dag fik udgravningen stor gavn af et kraftigt tordenskyl, der på kort tid gav 10 mm regn. Efter at den megen regn var trukket ned i jorden, blev hele anlægget meget tydeligere, og vi kunne nu iagttage farveforskelle i jordlagene. Vi fik således ideelle betingelser for at fotografere anlægget ovenfra. Ideen er, at man tager et fotografi af en afrenset flade på 2 x 2 meter. I fotoprogrammet AirPhoto kan man oprette en skrå optagelse til en lodret optagelse, hvorved man får et såkaldt ortofoto. Når fotografiet er rettet op, skal det efterfølgende sættes sammen i en mosaik, så hele udgravningen bliver dækket, det sker i programmet MapInfo. Det er et arbejde, som det tager nogen tid at lave, men resultatet vil senere bliver vist her. I dag nåede vi næsten at få fotograferet den vestlige halvdel af anlægget. Det er min erfaring, at man ved at få et ortofoto af sin udgravningsflade kan se spor i jorden, som man ikke kan se, når man blot iagttager den ved at stå på overfladen. Det svarer nogenlunde til at studere luftfotografier, som f.eks. i GoogleEarth, her kan man også se spor, der ellers ikke giver sig til kende på overfladen.

Fra en stige er det muligt at fotografe en falde på 2 x 2 meter.

Fra en stige er det muligt at fotografere en flade på 2 x 2 meter.

Stenlægningen med langhøjen fra stenalderen er blevet mere tydelig, efter at stenene blev vasket af tordenregnen.
Den neolitiske langhøj fra ca. 3.700 f.Kr. som det ser ud den 27. maj 2009 efter at stenene er vasket af tordenregn.

Den neolitiske langhøj fra ca. 3.700 f.Kr. som det ser ud den 27. maj 2009 efter at stenene er vasket af tordenregn.

I den kommende tid skal den østlige del af langhøjen renses til 3. udgravningsniveau, og herefter skal hele dens flade fotograferes til ortofoto.
Reklamer

Frydenlund udgravningen efter første afgravning

29. april 2009

Den 28. april var den 1600 m2 store flade blevet renset for første gang, således, at der ikke mere er spor efter den muldjord, der har dækket anlægget. Anlægget blev fotograferet, og med pantografer blev området tegnet i 1:20 (se foto nedenfor).

Alt der findes på udgravningen bliver tegnet med en pantograf.

Alt der findes på udgravningen bliver tegnet med en pantograf.

Ved tegningen har vi registreret alle sten, arkæologiske fund og fyldskifter. Et fyldskifte er jordlag, som er forskellig fra råjorden, og kan være spor efter menneskelig aktivitet eller fra naturen, f.eks. fra steder, hvor der har stået et træ, og hvis formuldede rodnet nu viser sig som en mørk plet i råjorden.

Efter den første afdækning viser det sig, at vi her har at gøre med en anden type anlæg end først antaget. Magnetomeropmålingen blev tolket på den måde, at der her måske kunne være rester efter en jættestue omgivet af en stor stencirkel -se tidligere indlæg.  Den store stencirkel må indtil videre tolkes som resterne fra en gravhøj, måske en høj fra den yngre bronzealder – ca 800 f.Kr. Denne høj har imidlertid dækket over et langhøj fra den ældste del af den neolitisk tid, fra den yngre stenalder,  fra ca. 3.700 f.Kr.  Højen synes, at være lagt på en stenalderboplads, eller dens jordfyld kommer fra en boplads, da der er mange fund i langhøjens område.

Rødt viser udstrækning af neolitisk langhøj og rødt udstrækning af mulig bronzealderhøj.

Rødt viser udstrækning af neolitisk langhøj og sort udstrækning af mulig bronzealderhøj.

Langhøjen er cirka fem meter bred og vel cirka 20 meter lang. Den er bygget op med mange hånd- til hovedstore sten. Det er første gang, at der i Sarupområdet findes en sådan langhøj, som formodes at være en anlægstype lidt ældre end de ældste dysser. Med denne høj får man således også et fund, der kan fortælle om tiden forud for anlæggelsen af Saruppladsen. Langhøjen synes ret velbevaret, bl.a. grundet i, at den har været beskyttet af en noget yngre gravhøj. Ved en omhyggelig udgravning forventer vi, at kunne få meget ud af dette fund. I Danmark kender vi til cirka 50 anlæg af denne type.

lanhøjen viser sig her som et cirka 5 meter bredt bælte med hånd- til hovedstore sten.

lanhøjen viser sig her som et cirka 5 meter bredt bælte med hånd- til hovedstore sten.

I mange år har det været en ønske for Sarupprojektet, at finde spor efter den tid, der gik forud for opførelsen af anlægget, bl.a. at få indblik i det rituelle liv og daglige liv, der forgik på den tid. Det nye fund på Frydenlund, synes at at kunne opfylde nogle af disse ønsker.

På sydøstsiden af randstenkæden fra den store gravhøj, der nok er fra bronzealderen, blev der fundet få rester efter en urnebrandgrube fra den tidlige jernalder, cirka 200 f.Kr.

Urnebrandgrube fra ældre jernalder under udgravning.

Urnebrandgrube fra ældre jernalder under udgravning.

I forgrunden ses randsten fra bronzealderhøjen.

I forgrunden ses randsten fra bronzealderhøjen.


Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland