Spændende oldsager fra Frydenlund

Ved udgravningen er der nu fundet over 4.000 oldsager, der for det meste tilhører en tidligneolitisk bosættelse. Foruden de neolitiske oldsager er der skår fra et par urnebrandgruber, der stammer fra en tidlig del af jernalderen, samt fragmenter af et par fladehuggede genstande.

Blandt de neolitiske oldsager er der nogle, som straks fortjener en nærmere omtale.

Ved udgravningen er der fundet store mængder brændt lerklining, der tyder på, at vi måske vil være heldige på et tidspunkt at kunne lokalisere et eller flere huse fra stenalderen. De fleste stykker er kun omkring 1 cm store, men nogle er over 5 cm i tværmål og har aftryk efter, at leret har omsluttet vidjer og/eller kløvede stammer.

Stykke lerklining med aftryk efter, at stykket har siddet på en kløvet planke.

Stykke lerklining med aftryk efter, at stykket har siddet på en kløvet planke.

 

Tidligere er omtalt fundet af mikrodenticulerede stykker, dvs. finttandede flintstykker, der er karakteristisk for første halvdel af 4. årtusinde f.Kr. Lektor Helle Juel Jensen gennemgår oldsagstypen i sin disputats fra 1994, og når her frem til, at de nok har arbejdet i plantefiber af en aller anden slags. Ved udgravningen har vi fundet et stykke, hvor tandingen er meget fin, dvs. under en millimeter i finhed.

Flintafslag med en meget fin tanding på æggen, den side der vender opad på billedet. En så fin tanding kan det være vanskelig at se, selv for en 62 årig arkæolog!

Flintafslag med en meget fin tanding på æggen ( den side der vender opad på billedet). En så fin tanding kan det være vanskelig at se, selv for en 62 årig arkæolog!

Ved udgravningen er der desuden fundet en serie flintredskaber med to konkave retoucheringer, der har efterladt en flad spids. Stykkerne kan ligne de såkaldte skiveknive, som vi kender fra begyndelsen af den mellemste tragtbægerkulturs tid. Disse skiveknive har dog bevaret et fint ægparti af cirka en centimeters længde. De her fundne stykker har intet ægparti, hvorfor man kan formode, at det er selve de konkave retoucheringer, der har haft brugsværdi. Måske en kommende analyse af evt. slidspor kan hjælpe med en tolkning. Den bevarede retouche tyder på, at stykkerne ikke har været brugt som bor eller kniv. Er der andre der kender til typen?

Flintstykker med to sæt konkav retouche, der har efterladt en spids, som ikke synes at have været benyttet til at skære elelr bore med. Stykkerne kaldes foreløbig for proptrækkerlignende stykker.

Flintstykker med to sæt konkav retouche, der har efterladt en spids, som ikke synes at have været benyttet til at skære eller bore med. Stykkerne kaldes foreløbig for proptrækkerlignende stykker!

 

Selve udgravningen har lidt under den megen tørke i september, det har næsten ikke regnet på fladen, da vi ligger så højt, at regnbygerne helst går udenom! Vi har dog nu nået så langt, at det skulle være muligt at kunne se noget, så snart fladen bliver mere fugtig. Desuden synes det som om, at vi nu er kommet gennem de lag, der har indeholdt de store koncentrationer af oldsager, og som har kostet megen tid i registrering. Fundmaterialet er dog ganske enestående.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Mike Pitts – Digging Deeper

thinking about archaeology

Frydenlundsarup's Blog

Arkæologiske undersøgelser af megalit anlæg ved Sarup, Fyn, Danmark

Bones Don't Lie

Current News in Mortuary Archaeology and Bioarchaeology

Martins Museumsblog

observationer om museet og formidling

Fredede fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder i Østjylland

%d bloggers like this: